SKINBOOSTER BEHANDLING I AARHUS

Forny hudens glød og elasticitet med en dybdevirkende skinbooster behandling i Aarhus hos Cosmedica.

Skinbooster behandling i Aarhus

Skinbooster er en hudforbedrende behandling, der tilfører huden fugt, styrker elasticiteten og bidrager til en friskere og mere ensartet hudkvalitet. Behandlingen minder visuelt om filler, men formålet er anderledes. Hvor filler typisk bruges til at tilføre volumen og forme ansigtets konturer, bruges skinbooster primært til at forbedre hudens kvalitet indefra.

Skinboosters indeholder typisk hyaluronsyre kombineret med udvalgte vitaminer og mineraler. Hyaluronsyre har en særlig evne til at binde fugt i huden, hvilket kan hjælpe med at øge fastheden, mindske fine linjer og give huden mere glød.

En skinbooster behandling kan også anvendes til at mindske synligheden af ar og pigmentpletter. Behandlingen kan i nogle tilfælde kombineres med filler eller andre hudforbedrende behandlinger, hvis det vurderes relevant i forhold til dine ønsker og hudens behov.

Hos Cosmedica tilbyder vi skinbooster behandling i Aarhus med fokus på grundig rådgivning, faglig vurdering og et behandlingsforløb, der tilpasses individuelt.

Pris på Skinbooster behandling

Prisen på skinbooster behandling afhænger af, hvilken type skinbooster der anvendes, hvor stort et område der behandles, og om der anbefales én eller flere behandlinger.

Hos Cosmedica tilbyder vi flere forskellige typer skinboosters, herunder blandt andet Profhilo skinbooster, Ejal 40, Jalupro, Kamilane, Seventy Hyal, Vitaran, Sunekos og kollagen boost. Nogle behandlinger tilbydes enkeltvis, mens andre anbefales som behandlingsforløb med tre behandlinger.

Har du særlige ønsker, der ikke fremgår af prislisten, er du velkommen til at kontakte os på +45 51 71 71 31 og få personlig vejledning.

Forundersøgelse
 
Gratis
Ejal 40 skinbooster med opstrammende effekt
 
1.300 kr.
Ejal 40 skinbooster – 3 behandlinger
 
3.500 kr.
Profhilo skinbooster med opstrammende effekt
 
1.900 kr.
Profhilo skinbooster – 3 behandlinger
 
5.000 kr.
Jalupro, skinbooster
 
1.250 kr.
Jalupro, skinbooster – 3 behandlinger
 
3.500 kr.
Kamilane, skinbooster
 
1.300 kr.
Kamilane, skinbooster – 3 behandlinger
 
3.500 kr.
Seventy Hyal, skinbooster
 
1.300 kr.
Seventy Hyal, skinbooster – 3 behandlinger
 
3.500 kr.
Vitaran, skinbooster til ansigtet
 
1.300 kr.
Vitaran, skinbooster til ansigtet – 3 behandlinger
 
3.500 kr.
Vitaran under øjne mod mørke render
 
1.300 kr.
Vitaran under øjne mod mørke render – 3 behandlinger
 
3.500 kr.
Sunekos skinbooster mod mørke render under øjnene
 
1.000 kr.
Kollagen boost – 1mL sammen med skinbooster-behandling
 
500 kr.
Kollagen boost – 2mL som behandling alene
 
1.200 kr.
Kollagen boost – 2mL – 3 behandlinger
 
3.000 kr.
Kameliane Skinbooster – 2mL – 1 behandling
 
1.500 kr.
Kameliane Skinbooster – 2mL – 3 behandlinger
 
3.500 kr.

Har du specielle ønsker der ikke fremgår af listen her, så ring til os på +45 51 71 71 31 og få et tilbud.

Profhilo skinbooster behandling i Aarhus

Profhilo skinbooster er en populær hudforbedrende behandling, der anvendes til at styrke hudens fugt, spændstighed og elasticitet. Behandlingen er særligt relevant for dig, der oplever træt, slap eller tør hud og ønsker en mere frisk og glødende hudkvalitet.

Hos Cosmedica i Aarhus vurderer vi altid huden individuelt, inden vi anbefaler en konkret skinbooster behandling. Profhilo kan være et godt valg, hvis målet er en opstrammende effekt og forbedret hudstruktur uden at tilføre volumen på samme måde som klassisk filler.

Valget af skinbooster afhænger af hudens tilstand, behandlingsområde og det ønskede resultat. Derfor anbefaler vi altid en grundig dialog med behandleren, inden behandlingen sættes i gang.

Hvordan foregår behandlingen?

Afhængigt af områdets størrelse kan behandlingen udføres med almindelig nåleteknik eller kanyleteknik med stump kanyle. Behandlingen minder på nogle måder om anlæggelse af filler, men skinbooster lægges typisk i hudens øverste lag.

Afhængigt af typen af skinbooster lægges produktet enten i små depoter bestemte steder i ansigtet eller som mikrodepoter i hele det hudområde, der ønskes behandlet.

For de fleste skinboosters anbefales typisk tre behandlinger med cirka fire ugers mellemrum for at booste og forbedre huden. Herefter kan der være behov for vedligeholdelsesbehandling hver 6.-12. måned afhængigt af hudens tilstand og dine ønsker.

Vi anvender forskellige skinboosters alt efter behov og ønsket effekt. Produkterne har forskellige egenskaber i forhold til at styrke spændstighed, fugt og glød i huden. I nogle tilfælde kombinerer vi skinbooster med kollagen, C-vitamin eller andre hudforbedrende midler for at opnå et mere målrettet resultat.

Se vores udvalg under prislisten.

Vi anbefaler altid, at du får en grundig samtale med din behandler, inden behandlingen iværksættes.

Hvor kan man anvende Skinbooster?

Skinbooster behandlinger er udviklet til at forbedre hudens kvalitet ved at tilføre dybdegående fugt og understøtte hudens naturlige regenerering. Det gør behandlingen velegnet til områder, hvor huden kan fremstå tør, slap, træt eller uensartet.

Skinbooster kan blandt andet anvendes i ansigtet, på halsen, brystområdet, hænderne og omkring øjnene. Behandlingen kan også anvendes til at mindske synligheden af ar og skabe en glattere og mere ensartet hudoverflade.

Ønsker du at tilføre volumen til læber, kindben eller ansigtskonturer, kan du læse mere om filler behandling i Aarhus.

En skinbooster behandling i Aarhus hos Cosmedica kan derfor være relevant for dig, der ønsker at forbedre hudens elasticitet, fugtbalance og generelle udstråling uden at ændre ansigtets naturlige form.

Patient information om behandling med Skinbooster

Fillers og skinboosters er hyaluronsyrebaserede præparater. De fremstilles gennem en proces med bakterier og indeholder derfor ingen animalske produkter.

Hyaluronsyre optages naturligt i vævet og påvirker ikke vævets naturlige flow af næringsstoffer, hormoner og ilt. Behandlingen planlægges altid ud fra dine ønsker, hudens tilstand og en faglig vurdering af, hvad der vil give det bedste resultat.

Hvordan udføres behandlingen og gør det ondt?
Området der skal behandles desinficeres først Herefter indføres Filler eller skinbooster ind under huden med en spids eller stump kanyle. Hvor dybt filleren lægges afhænger af hvilket område af ansigtet der skal behandles og hvilken effekt man gerne vil opnå med behandlingen. Oftest er behandlingen ikke særlig smertefuld da både fillers og skinbooster indeholder lokalbedøvelse (lidocain).

Dog er læber særlig følsomme og vi vil anbefale påsmøring af lokalbedøvende creme 15-30 min. inden behandlingen.
Hvilke bivirkninger kan der opstå?
Generelt er bivirkninger sjældne. Oftest ses blå mærker, hævelse og rødme. Andre bivirkninger kan være infektion og i ekstrem sjældne tilfælde kan der opstå vævnekrose (dødt væv) hvis et kar bliver blokeret med filler, hvis ikke behandleren behandler hurtigt med hyaluronidase i det område blokeringen er opstået. Hyalorinidase virker ved at opløse filleren. Hvis du tidligere har haft et forkølelsessår i ansigtet er der risiko for at dette kan blusse op igen efter behandlingen. Det er fordi (herpes-virus) ligger latent (dvale) i vores nervesystem og kan genaktiveres ved stresspåvirkninger. Man kan forebygge dette ved at tage forebyggende medicin (f.eks. Zovir) inden behandlingen. Endelig er der en meget lille risiko for allergisk reaktion.
Hvordan forbereder jeg mig?
Det er vigtigt at du ikke anvender make-up de steder i ansigtet der skal behandles. Make-up kan gøre det vanskeligt at få desinficeret huden korrekt og derved øge risikoen for bakteriel infektion, med bakterier der naturligt forekommer på vores hud. For at forbygge/mindste dannelse af blå mærker er det vigtigt at du oplyser os om du får blodfortyndende medicin, da der kan være grund til at holde en pause inden behandling. Hvor længe pause man skal holde afhænger af typen af blodfortyndende medicin man får. Det vil du få oplyst ved forundersøgelsen. Desuden er det en god idé af holde en pause med NSAID præparater såsom ibuprofen, ACETYLSALICYLSYRE indeholdende præparater, så som hjermagnyl og kodein i 2-3 dage før behandlingen. Det er vigtigt at du oplyser om du har kendte allergiske reaktion overfor medicin eller andre stoffer.
Hvordan skal jeg forholde mig efter behandlingen?
Du kan efter behandlingen genoptage din almindelige dagligdag og kan genoptage arbejde. Der kan forekomme rødme, hævelse og blå mærker. Disse forsvinder typisk efter 1-3 døgn. Indtil hævelsen har lagt sig, anbefaler vi ikke at udsætte området for kraftigt sollys, kraftig varme (sauna/dampbad) eller solarium. Vi anbefaler heller ikke nedkøling med is, da dette kan nedsætte effekten af behandlingen. Hvis der opstår tegn på infektion (rødme, varme, hævelse eller smerter) skal du tage kontakt til klinikken eller din egen læge. Ofte er der tale om infektion med naturligt forekommende hudbakterier (stafylokokker) som skal behandles med antibiotika (dicillin). Hvis der opstår tegn på forkølelsessår skal du behandle dette med zovir så hurtigt som muligt, så det ikke får lov at udvikle sig.

Du skal undgå at berøre det behandlede område i ca. 4 timer efter behandlingen af hensyn til infektionsrisiko. Herefter kan der lægges en let makeup.
Hvornår kan jeg se resultatet af behandlingen?
Både ved filler- og skinbooster behandling kan man se en effekt med det samme. Den endelig effekt kan du først erkende efter 14 dage, da hævelse og evt. blå mærker skal forsvinde og hyaloronsyre skal have tid til at trække vand ind til det behandlede område. For skinbooster gælder at du muligvis skal have gentaget behandlingen for at opnå maksimal effekt.
Hvis resultatet ikke er som du ønsker?!
Hvis du er utilfreds med behandlingsresultatet eller hvis filleren ligger som klumper er det muligt at fjerne den filleren. Dette gøres ved, at man injicerer enzymet hyaluronidase i det område, hvor filleren skal fjernes. Efter få timer er filleren opløst.

Ofte stillede spørgsmål om Skinbooster behandling

Herunder finder du svar på de spørgsmål, vi ofte hører i klinikken. 

Hvad er en skinbooster behandling?
En skinbooster behandling er en hudforbedrende behandling, hvor hyaluronsyre injiceres i huden for at tilføre fugt, styrke elasticiteten og forbedre hudens glød og kvalitet.
Hvor mange skinbooster behandlinger skal jeg have?
For mange skinboosters anbefales typisk tre behandlinger med cirka fire ugers mellemrum. Herefter kan der være behov for vedligeholdelsesbehandling hver 6.-12. måned.
Hvor længe holder Skinbooster?
Skinbooster holder normalt i op til 12 mdr. I starten er det dog nødvendigt at behandle med skinbooster i flere seancer. F.eks. 3 gange med 4 ugers mellemrum og herefter årlig vedligeholdelsesbehandling.

For både filler og skinbooster er effektens varighed meget individuelt, da der er flere faktorer der påvirker omsætningen af hyaloronsyre i vores krop. Hos nogle omsættes det hurtigere og det kræver hyppigere vedligeholdelsesbehandling. Langt de fleste vil dog opleve at efterfølgende vedligeholdelses-behandlinger holder længere end den første behandling.
Hvad er forskellen på filler og skinbooster?
Filler bruges typisk til at tilføre volumen og forme ansigtets konturer, mens skinbooster primært anvendes til at forbedre hudens fugt, spændstighed og struktur.
Kan jeg få Profhilo skinbooster hos Cosmedica i Aarhus?
Ja, hos Cosmedica tilbyder vi Profhilo skinbooster i Aarhus. Behandlingen kan være relevant for dig, der ønsker forbedret hudkvalitet, mere fugt og en opstrammende effekt.
Hvad er prisen på skinbooster behandling?
Prisen på skinbooster behandling afhænger af produkttype, behandlingsområde og antal behandlinger. Du kan se de aktuelle priser på siden eller kontakte Cosmedica for personlig vejledning.

Klar til at få en skinbooster behandling?

Book en tid i dag, hvis du ønsker en skinbooster behandling i Aarhus. Vores åbningstider varierer, og hvis du ikke kan finde en tid, der passer dig, er du velkommen til at ringe på +45 51 71 71 31 eller kontakte os.

Vi kan ofte være fleksible og hjælper gerne med at finde en tid, der passer dig.